Jeg er gift og mor til 3 børn; 2 voksne piger og en dreng i skolealderen. Desuden har jeg 2 voksne bonusdøtre. Jeg bor med min mand og søn på Posekærvej 30 i Aabenraa, hvor min også klinik ligger.

Min interesse for zoneterapi kom efter jeg selv blev helbredt for en længerevarende og udtrættende bihulebetændelse. Jeg har senere mødt mange, der har været lige så heldige med behandling af andre skavanker - store som ”små. Jeg er uddannet ved Zoneterapeutskolen (www.zoneterapeutskolen-kolding.dk) i Kolding i juni 2015 og har i den forbindelse givet næsten 100 behandlinger.

Jeg blev uddannet sygeplejerske i 1992 og efter 8 års erfaring med mange forskellige specialer, har jeg taget efteruddannelsen til sundhedsplejerske i 2001. Jeg afsluttede i 2006 en diplomuddannelse i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

Jeg har været ansat som underviser på Social-og Sundhedsskolen syd i 15 år og arbejder nu som sundhedsplejerske i Aabenraa Kommune. Jeg er deltidsansat for også at have tid til at give zoneterapi.

Jeg har et holistisk menneskesyn og mener det er vigtigt at se "det hele menneske” Mennesker fungere bedst, hvis alle dets behov tages i betragtning og der er balance mellem de fysiske, psykiske, sociale samt åndelige behov.

Så hos mig møder du en alternativ behandler der har:

  • Opdateret viden ift. zoneterapi og behandlingserfaring
  • Specialuddannelse ift. børn og familie
  • Erfaring ift. formidling og kommunikation
  • Begge ben på jorden
  • Dig i fokus, når du er i behandling
Bente Brag Kastrup

Tilværelsen handler også om at justere drømme og mål ind, så de passer til det liv, vi lever

Sif Orellana